pkg.dk

Lige nu får mit seneste projekt, Foreviget, min fulde opmærksomhed. Når jeg har fået Foreviget godt fra start, har jeg store planer med pkg.dk. Min plan er at gøre pkg.dk til et sted, hvor jeg fortæller om tankerne og teknikken bag mine projekter indenfor fotografi og teknologi. Hvem ved - måske er der allerede noget at opleve, næste gang du besøger mit site.

- Peter Kjær Guldbæk, pkg@pkg.dk

Projekt: Foreviget

Foreviget er mit galleri på nettet. Her udstiller jeg mine yndlingsbilleder, hvor jeg selv er fotografen. Idéen med Foreviget er et sted, der kun drejer sig om én ting: At vise mine billeder.
I løbet af sommeren 2022 flyttede jeg galleriet fra pkg.dk til foreviget.dk. Den mest synlige ændring var et skift fra engelsk til dansk som standardsprog, men der skete også en masse i kulissen, der skal danne grobund for næste etape af sitet.

Nu projektet har ramt virkeligheden, bliver det sikkert fulgt op af en masse fejlrettelser. Derefter vil jeg gerne begynde at rulle ny funktionalitet ud, i første omgang billeder i JPEG XL-format. JPEG XL er et meget lovende billedformat, som mange af de mest udbredte browsere planlægger at understøtte. På papiret fjerner formatet en masse af de begrænsninger, jeg har oplevet med formater som JPEG, PNG og WEBP.

Se projektet her: https://www.foreviget.dk